Talent Acquisition Consultant

Stillingsbeskrivelse

Talent Acquisition Consultant  

Som vores nye Talent Acquisition Consultant har du en unik mulighed for at blive en del af branchens dygtigste rekrutteringsteam, der arbejder ud fra Netcompanys hovedkontor i København. Du får et job med ansvar fra start og spændende arbejdsopgaver, hvor du vil være med til at sikre, at vi i Netcompany når vores ambitiøse mål og fortsætter vores vækstrejse.  

Dine arbejdsopgaver 

I Netcompany er vores HR-afdeling en vital del af selve forretningen, og vi arbejder målrettet for altid at være på forkant med de dygtigste profiler indenfor IT. 

Konkurrencen om de dygtigste IT-profiler er gennem de seneste år blevet skærpet, hvilket stiller store krav til vores evne til at hjælpe forretningen med at finde de rette medarbejdere. Til at understøtte den forsatte vækst, søger vi nu en profil, som har sit faglige afsæt inden for HR og brænder for at arbejde med search og rekruttering. 

Som Talent Acquisition Consultant vil du indgå i HR-afdelingens stærke rekrutteringsteam, hvor vi arbejder tæt sammen for at nå vores ambitiøse mål, og socialt værdsætter at have det sjovt. Arbejdet er i dets natur opsøgende, så du skal kunne lide at være proaktiv i dialogen med både kandidater og kolleger på tværs af organisationen. Vi arbejder i et kontinuerligt flow, hvor det er vores kolleger og forretningen, der definerer vores opgaver og tid. 
 
Det er ikke et krav, men en fordel, at du har erfaring med rekruttering, særligt indenfor IT. Du får den opbakning og sparring, du har brug for, og vi sikrer, at du hurtigt kommer ind i tingene gennem en grundig onboarding. Blandt dine arbejdsopgaver kan nævnes: 

  • Rekruttering af IT-profiler med fokus på search i relevante databaser 
  • Koordinering og gennemførsel af rekrutteringssamtaler 
  • Sparringspartner og rådgiver for vores forretning inden for rekrutteringsområdet 
  • Deltagelse i Employer Branding aktiviteter 
  • Andre HR-opgaver – vi løfter i flok 

Om dig 

Vi forventer, at du brænder for at arbejde effektivt og målrettet i en dynamisk og spændende hverdag. Derudover forestiller vi os, at du: 

  • Har en relevant kandidatuddannelse 
  • Arbejder selvstændigt, men også trives som del af et team med fælles målsætninger  
  • Er en stærk kommunikator med en hands-on -og kreativ tilgang til rekruttering 
  • Behersker både dansk og engelsk flydende på skrift og i tale 

Kendskab til search og IT-branchen generelt er et plus, men ikke en forudsætning for stillingen – vigtigst for os er, at du brænder for at udvikle dig inden for rekruttering og trives med tempo og eksekvering. 

Bliv en del af et inkluderende fællesskab

I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.  

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.  

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande. 

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden, på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk, allerede tidligt i din karriere.  

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. #LI-SA1

Workplace

Copenhagen, Denmark

Apply for vacancy