Personal Assistant med erfaring til vores partnergruppe

Firmabeskrivelse

Netcompany er en førende europæisk IT-serviceleverandør med hovedsæde i København. På tværs af Europa er vi +7700 medarbejdere, der driver digital transformation. Vi er specialister i at udvikle og implementere innovative digitale løsninger, der skaber reel værdi for vores kunder og samfundet. Vores unikke tilgang kombinerer dyb teknisk ekspertise med forretningsmæssig indsigt, hvilket gør os til en foretrukken partner for både private virksomheder og offentlige institutioner. Vil du være med til at forme fremtidens digitale landskab i en dynamisk og international virksomhed? Så er Netcompany måske din næste karrieredestination.

Stillingsbeskrivelse

Er du en dygtig planlægger med både blik for helheden og detaljen, samt brænder du for en spændende hverdag i en innovativ tech-virksomhed? Så er det dig, vi søger som vores nye Personlige Assistent for partnergruppen i Netcompany.

Din primære opgave er at være det centrale kontaktpunkt, der orkestrerer deres daglige aktiviteter gennem effektiv kalenderstyring, grundig mødeforberedelse, målrettet projektstyring, samt sikre planlægning og gnidningsfri eksekvering af kundearrangementer i tæt samspil med vores eventteam og relevante forretningsenheder. Din opgave er således at sikre, at partnerne kan agere professionelt, koordineret og effektivt, alt imens at du bag kolisen involverer de rigtige stakeholders og sikrer fremdrift.

Din proaktive tilgang sikrer, at partnerne kan fokusere på strategiske beslutninger, mens du håndterer de praktiske og administrative aspekter. Derfor er evnen til at forudse behov, identificere udfordringer og iværksætte løsninger afgørende.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Effektiv styring af partnergruppens kalendere, herunder prioritering og optimering af deres tid, samt koordinering og booking af rejseaktiviteter
  • Koordinering og eksekvering af projekter samt orkestrering af succesfulde kundearrangementer i samarbejde med eventteamet og relevante forretningsenheder
  • Sikre udgiftsallokering til korrekte projektnumre, samt effektiv håndtering af rejseafregninger fra kundeaktiviteter i tæt samarbejde med finans
  • Grundig forberedelse af mødematerialer, indhentning af relevant information og udarbejdelse af præcise referater, samt opfølgning på møde actions for at sikre fremdrift
  • Supportere udformningen af kundepræsentationer, der omsætter komplekse tekniske og forretningsmæssige koncepter til overbevisende og klare budskaber
  • Fleksibel håndtering af ad-hoc opgaver for at understøtte partnergruppens daglige arbejde og strategiske mål

Om vores nye kollega
For at lykkes i rollen skal du trives i en omskiftelig hverdag med mange kontaktflader. I Netcompany sætter vi barren højt, og vi søger en ansvarsbevidst medarbejder med sans for detaljen. Du skal gerne være selvkørende og trives med både proaktiv planlægning og effektiv brandslukning i pressede situationer. Derudover ligger du en dyd i at håndterer fortrolige oplysninger med loyalitet og diskretion.

Vi forestiller os, at:

  • Du har solid forretningsforståelse, IT-kendskab er et plus
  • Du har flere års erfaring i en lignende rolle som PA eller i en koordinerende funktion
  • Du er serviceminded, fleksibel og altid løsningsorienteret
  • Du trives med administrative og praktiske opgaver på højt niveau
  • Du kommunikerer fremragende på både dansk og engelsk – skriftligt som mundtligt
  • Du har erfaring med projektstyring og eventkoordinering
  • Du arbejder struktureret og har en exceptionel evne til at skabe overblik
  • Du trives med en bred kontaktflade i hele organisationen
  • Du er vant til at arbejde i højt tempo og med proaktiv tilgang
  • Du har gode tekniske færdigheder, særligt inden for Microsoft Office Outlook og PowerPoint

Vi forventer et højt engagement og en dedikeret tilgang til dine opgaver. Din evne til at tage initiativ og bidrage med nye løsningsforslag vil være værdsat. Vi vægter din faglige- og personlige udvikling meget højt i Netcompany og du vil naturligvis få opbakning og sparring fra øvrige kollegaer i PA-teamet.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.  

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.  

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande. 

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.  

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle.

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1

Workplace

Copenhagen, Denmark

Apply for vacancy